#Aarhusfoto2017: Hvor langt er vi nu?

Den 1. maj 2017 har vi afsluttet indsamlingen til fotoværket #Aarhusfoto2017, der er en bog, fra, om og til Aarhus.
I alt er der indsendt cirka 7.000 billeder af de skønneste afkroge og smukkeste hjørner af Smilets By.
Efter registreringen af de mange indsendte billeder, er de blevet overdraget til juryen, Axel Schütt (Aarhus Stiftstidende), Britta Egebjerg (Når himlen vælter ind over land) og Ukendt Aarhus.
De tre har udvalgt 375 smukke billeder.
Herefter har redaktørerne, Chresten H. Ibsen og Anders Grønborg, gennemgået de resterende billeder og udvalgt yderligere 278 billeder – som er redaktionens udvalgte.
Antallet af billeder er derfor nået op på 653.
De fantastiske fotografer er blevet kontaktet. Fra august har frivillige arbejdet med at tekste billederne.

Her er vi nu.
Vi har forfattet alle teksterne og de skal nu oversættes.
Det er vi i fuld gang med. Først til engelsk og dernæst kinesisk, med hjælp fra ivrige, dygtige frivillige oversættere.
Samtidig er vores grafiker gået i gang med opsætningen af bogen, en superspændende proces.
Derudover er bogens titel på vej. Denne har vores Facebook følgere været med til at give forslag til (har du et godt bud på en titel? Så kom med dit indspark her.
Vi har fået mange gode bud allerede.
Vi har, som du måske kan fornemme, mange bolde i luften – bolde som alle skal ramme i den helt rigtige kurv, før vi er klar til udgivelsen af bogen. Og datoen får du snarest muligt.

Upload slut – tak for billederne!

Du kan ikke længere uploade billeder til #Aarhusfoto2017.
Muligheden for indsendelse, upload og ‘tagging’ er lukket. Deadline var 1. maj.
Vi har i alt modtaget omtrent 7000 foto til bogen, som vores jury og redaktører nu skal udvælge cirka 700 af.
I stedet har vi brug for din hjælp til at finde titlen på bogen (af tekniske årsager er #Aarhusfoto2017 nemlig ikke en mulighed).

★ SÅ ER KAMPAGNEN TIL #AARHUSFOTO2017 SKUDT I GANG ★

Indsend dit foto til #aarhusfoto2017

★ SÅ ER KAMPAGNEN TIL #AARHUSFOTO2017 SKUDT I GANG ★Har du et eller flere gode fotos fra Aarhus, er det nu du skal slå til.Vi har nemlig netop startet indsamlingen af foto til byens fælles fotobog, #Aarhusfoto2017.Det kan være din bedste selfie, din yndlings-AGF'er, naturen, en af de bygninger, vi alle kender, eller noget helt tredje. Så længe det er fra Aarhus, så send det til os.Så nemt indsender du: Læg dit billede op på Instagram eller Facebook – husk hashtagget, så finder vi det.√ Instagram: #Aarhusfoto2017√ Facebook: #Aarhusfoto2017√ E-mail: aarhusfoto2017@aarhusfoto2017.dkProjektet er 100 % non-profit og har du lyst til at give en hånd med, hører vi gerne fra dig.Følg projektet på Facebook (Aarhusfoto2017). Deadline for indsendelse: 1. maj 2017.Bedste hilsner,Chresten og AndersPS.Alle der får et foto med i bogen får, udover æren, en krammer til bogreceptionen (samt et gratis eksemplar af bogen).PPS. Invitér gerne dine venner, som du tror ligger inde med fede Aarhusfoto. Eller 'tag' deres billeder med #Aarhusfoto2017

Opslået af Aarhusfoto2017 på 31. marts 2017

Har du et eller flere gode fotos fra Aarhus, er det nu du skal slå til.
Vi har nemlig netop startet indsamlingen af foto til byens fælles fotobog, #Aarhusfoto2017.

Det kan være din bedste selfie, din yndlings-AGF’er, naturen, en af de bygninger, vi alle kender, eller noget helt tredje. Så længe det er fra Aarhus, så send det til os.

Så nemt indsender du: Læg dit billede op på Instagram eller Facebook – husk hashtagget, så finder vi det.
√ Instagram: #Aarhusfoto2017
√ Facebook: #Aarhusfoto2017
√ E-mail: aarhusfoto2017@aarhusfoto2017.dk

Projektet er 100 % non-profit og har du lyst til at give en hånd med, hører vi gerne fra dig.

Følg projektet på Facebook (Aarhusfoto2017). Deadline for indsendelse: 1. maj 2017.

Bedste hilsner,
Chresten og Anders

PS.
Alle der får et foto med i bogen får, udover æren, en krammer til bogreceptionen (samt et gratis eksemplar af bogen).

PPS.
Invitér gerne dine venner, som du tror ligger inde med fede Aarhusfoto. Eller ‘tag’ deres billeder med #Aarhusfoto2017